Den organisatoriske og juridiske form for en virksomhed i Rusland efterlader et betydeligt aftryk af dens aktiviteter: F.eks. Afhænger proceduren for beskatning, rapportering og andre parametre af den. Samtidig har en kommerciel virksomhed ret til at danne et datterselskab, som også har sine egne egenskaber.
Hele spektret af muligheder for organisatoriske og juridiske former, der er tilladt for eksistens i Den Russiske Føderation, er registreret i Den Russiske Føderations civillov, som er registreret i loven i vores land under nummer 51-FZ af 30. november 1994.
Datterselskabskoncept
Begrebet datterselskab er beskrevet i artikel 105 i denne lovgivningsmæssige retsakt. Især bestemmer stk. 1 i denne artikel, at en virksomhed kan anerkendes som et datterselskab af en anden, hvis der er en række betingelser i en sådan situation.
Så den første mulighed for grundlaget for at anerkende et selskab som et datterselskab i forhold til et andet er størrelsen på andelen af den godkendte kapital, der ejes af moderselskabet. Hvis den angivne størrelse er overvejende, dvs. det giver moderselskabet en afgørende stemme i tilfælde af afstemning, er det andet selskab et datterselskab af det. I praksis er stemmeandelen normalt mere end 50% af aktiekapitalen.
En anden grund til, at et selskab betragtes som et datterselskab af et andet, er eksistensen af en skriftlig aftale mellem dem, der er udarbejdet i overensstemmelse med alle kravene i moderne russisk kontorarbejde om eksistensen af et tilsvarende forhold mellem organisationer. I dette tilfælde vil kriteriet også være, om moderselskabet har en afgørende stemme. Derudover indrømmer artikel 105 i Den Russiske Føderations civilret eksistensen af andre grunde, der sikrer moderselskabet en afgørende stemme, på grundlag af hvilket et andet selskab kan anerkendes som et datterselskab af det.
Supplerende rettigheder og forpligtelser
Et datterselskabs stilling gør det noget afhængigt af moderselskabet. For eksempel er det forpligtet til at følge instruktionerne fra sidstnævnte i forhold til beslutninger relateret til dets økonomiske aktiviteter. Samtidig skal ledelsen i hovedvirksomheden huske, at det ansvar, der opstår som et resultat af sådanne beslutninger, fordeles mellem de to virksomheder, som i tilfælde af tab i en sådan situation vil være solidarisk ansvarlige.
Samtidig har datterselskabet også en række vigtige rettigheder i forhold til moderselskabet. Så det er for eksempel ikke ansvarlig for eventuel gæld fra sidstnævnte, men moderselskabet hæfter til gengæld af subsidiær karakter for "datterens" gæld i tilfælde af hendes konkurs. Det er sandt, at betingelsen om subsidiært ansvar kun gælder i denne sag, når konkursen er opstået på grund af moderselskabets skyld.
