Saldoen er forskellen mellem virksomhedens indtægter og udgifter i en bestemt periode. Det kan være positivt eller negativt.
Udtrykket balance kan ses fra regnskabsmæssig og udenrigshandels synspunkt.
Balance i regnskab
I regnskabet er balancen forskellen mellem beløbene for debitering og kredit eller mellem beløbene for kvitteringer på virksomhedens konto og afskrivninger. Saldoen afspejler tilstanden af virksomhedens kontanter på en bestemt dato.
Skel mellem debet- og kreditbalancer. En debet-saldo opstår, når debet er større end kreditten. Det afspejles i balancen.
Kreditbalancen afspejler den situation, hvor kreditten er større end debetbeløbet og vises i balanceforpligtelserne. Hvis der ikke er nogen saldo på kontoen (nul saldo), kaldes den lukket. I regnskabet kan individuelle konti samtidigt have to typer saldi - debitering og kredit.
I praksis analyseres ikke hele kontohistorikken, men kun en separat tidsperiode, for eksempel den sidste måned eller kvartal. Med denne tilgang til analyse skelnes mellem følgende parametre:
- åbningssaldo - det afspejler kontosaldoen i begyndelsen af rapporteringsperioden (for eksempel i begyndelsen af måneden)
- balance for perioden - det sammenfattende (samlede) resultat af operationer i en bestemt periode
- debet- og kreditomsætninger afspejler ændringer i midlerne på kontoen i en bestemt periode
- endelig saldo - kontosaldoen ved periodens afslutning, beregnet som summen af åbningsbalancen og debetomsætningen minus kreditbalancen, for den passive saldo fratrækkes debetomsætningen fra summen af kreditbalancen og omsætningen.
Betalingsbalance
I udenrigshandelsforhold analyseres balancen med forskellen mellem eksport- og importmængderne i en bestemt periode, ofte i et år. Samtidig skelnes mellem handelsbalance og betalingsbalance.
Handelsbalance er forskellen mellem eksport og importomsætning. Det kan være enten positivt eller negativt. Udenrigshandelsbalancen kan beregnes efter regioner, individuelle lande eller varegrupper.
Et handelsoverskud opstår, når eksporten overstiger importen og indikerer, at et land sælger mere i udlandet, end det køber. Dette antyder også, at landet ikke forbruger hele mængden af producerede produkter såvel som en øget efterspørgsel efter sine varer på det internationale marked. I de senere år har der været en positiv handelsbalance i Rusland, hovedsageligt på grund af eksporten af energiressourcer og metaller til udenlandske markeder.
En negativ saldo indikerer et overskud af import over eksport. Det menes, at den negative saldo er en dårlig tendens og et signal til staten om, at markedet er afhængigt af importerede varer. Det vidner også om krænkelse af indenlandske producenters interesser og lav eksportkonkurrenceevne for fremstillede varer. IMF påpeger nytten for økonomisk udvikling af en positiv handelsbalance. En negativ handelsbalance fører ofte til afskrivninger (devaluering) af penge i disse lande.
Men en negativ handelsbalance er ikke altid et negativt fænomen for økonomien. Så for eksempel i Storbritannien og USA (lande med en negativ balance) giver dette dig mulighed for at bremse inflationære processer og overføre arbejdskraftintensive industrier til lande med billig arbejdskraft.
Handelsbalancen er grundlaget for betalingsbalancen. Sidstnævnte er forskellen mellem udenlandske indtægter og betalinger i udlandet. En positiv betalingsbalance observeres, når eksterne indtægter overstiger udgående betalinger. En negativ saldo indikerer et overskud af betalinger fra landet over indtægter til landet.
En negativ saldo fører til et fald i landets valutareserve, så mange lande stræber efter at opretholde en positiv saldo.
