Hvis virksomheden sender en medarbejder på en forretningsrejse, er det ved hans tilbagevenden forpligtet til at godtgøre omkostningerne forbundet med forretningsrejser. Denne regel er underlagt artikel 168.1 i Den Russiske Føderations arbejdskodeks. For at redegøre for sådanne transaktioner udarbejdes en forskudsrapport, og refusionen foretages fra ansvarlige fonde.
Instruktioner
Trin 1
Rapporter midlerne til en medarbejder, der skal på forretningsrejse. Dette beløb bestemmes af forretningsrejseordren og beregnes i overensstemmelse med de normer, der er fastsat ved lov. Danne en ordre med kontant udstrømning for det angivne beløb, og marker formålet med midlerne. Reflekterer i regnskabsmæssig udstedelse af kontanter på kreditkontoen 50 "Kasserer" i overensstemmelse med konto 71 "Afregninger med ansvarlige personer".
Trin 2
Bed medarbejderen om at udfylde en forhåndsrapport på den samlede formular AO-1, hvor han skal afspejle alle udgifter, der er afholdt under en forretningsrejse, der er relateret til dens umiddelbare formål og dokumenteret. Med andre ord, hvis medarbejderen brugte offentlig transport, skal han kræve en billet fra konduktøren, og hvis han købte mad, så spørg om en kvittering. I mangel af disse dokumenter har den ansvarlige ikke ret til at kræve godtgørelse af udgifter for afholdte omkostninger.
Trin 3
Beregn det beløb, som medarbejderen har brugt på en forretningsrejse. Alle udgifter skal reflekteres på kredit 71 på konto 71 i overensstemmelse med kontoen, som karakteriserer formålet med udgifter. For eksempel, hvis varer blev købt til virksomhedens behov, så bruges konto 41 "Varer"; hvis der blev foretaget gæstfrihedsudgifter eller udgifter til mad og indkvartering, så regnskab 26 "Generelle udgifter".
Trin 4
Refunder udgifter, hvis de overstiger det udstedte rapporteringsbeløb. For at gøre dette skal du skrive den tilsvarende ordre med kontante udstrømning og åbne en bogføring i regnskabsafdelingen for det angivne beløb: kredit 50 - debitering 71. Det er værd at bemærke, at godtgørelse af udgifter i dette tilfælde ikke gælder for vederlag for det udførte arbejde derfor medfører det ikke økonomiske fordele for medarbejderen og beskattes ikke.
