Fortjeneste er overskuddet af indkomst over produktionsomkostninger ved salg af varer og tjenester. Dette er en af de mere vigtige indikatorer for finansielle resultater i virksomhedernes økonomiske aktivitet. Det beregnes i form af forskellen mellem provenuet fra salget af produktet og summen af omkostningerne ved visse produktionsfaktorer i monetære termer.
Instruktioner
Trin 1
Overskuddet kan opdeles i generel (brutto), netto, regnskabsmæssig og økonomisk. Bruttoresultat (total, balance) er forskellen mellem salget og omkostningerne ved solgte varer eller tjenester. For detailhandlere er den samlede fortjeneste omsætningen minus værdien af alle solgte produkter.
Trin 2
Nettoresultat er en del af selskabets balance, der forbliver til rådighed efter skat, fradrag, gebyrer og andre nødvendige betalinger til budgettet. Dette overskud bruges til at øge virksomhedens arbejdskapital, danne reserver, midler og geninvestere i produktionen.
Baseret på volumenet af nettoresultatet optjenes udbytte til virksomhedens aktionærer. Desuden afhænger dens volumen direkte af bruttofortjenesten samt skattebeløbet.
Trin 3
Regnskabsmæssig fortjeneste defineres som forskellen mellem provenuet fra salget (salgets størrelse) og virksomhedens omkostninger (omkostninger).
Trin 4
Økonomisk overskud er den del af nettoresultatet, der forbliver hos organisationen efter fratrækning af alle afholdte omkostninger, herunder mulighedsomkostningerne ved at allokere kapital til ejeren. På samme tid, i tilfælde af en negativ værdi af værdien af økonomisk fortjeneste, er der en variant af virksomhedens udtræden af markedet. Det kan defineres som forskellen mellem rentabiliteten af værdien af den investerede kapital og dens vejede gennemsnitlige omkostning ganget med dens værdi.
Denne type overskud giver dig mulighed for at sammenligne selskabets afkast på investeret kapital med det mindst mulige afkast for at imødekomme investorernes forventninger samt udtrykke resultatet af forskellen i monetære enheder.
Trin 5
Økonomisk fortjeneste adskiller sig kun fra en indikator, der kun udtrykker regnskabsmæssig fortjeneste, idet bestemmelsen tager højde for værdien af alle langsigtede og andre rentebærende forpligtelser. Det vil sige, regnskabsmæssig fortjeneste er større end økonomisk fortjeneste med størrelsen af salgsomkostninger eller omkostninger ved afviste muligheder.
