Begrebet tilgodehavender gælder i de fleste tilfælde for en juridisk enhed. Definitionen af et sådant koncept forudsætter dog, at tilgodehavender udgør en del af virksomhedens arbejdskapital.
Tilgodehavender
Tilgodehavender repræsenterer det beløb, som en virksomhed forventer at modtage fra sine modparter, dvs. partnere, kunder eller andre, som den interagerer med. I dette tilfælde taler vi naturligvis om beløb, for hvilke modtagelse der er visse juridiske grunde i form af indgåede kontrakter eller aftaler.
Tilgodehavender kan dannes på en række forskellige måder. For eksempel kan det opstå i et forretningsforhold mellem to kommercielle virksomheder, der er langsigtede partnere og derfor stoler på hinanden. Desuden, hvis en af dem er klient hos den anden, kan leverandøren give klienten de nødvendige varer med en udsat betaling. Der vil således i nogen tid være en situation, hvor varerne allerede er leveret til kunden, men kunden har endnu ikke overført pengene som betaling for dette produkt. Som et resultat udgør det skyldige beløb, der skal modtages som betaling, et tilgodehavende.
Tilgodehavender tilskrives normalt virksomhedens arbejdskapital, da virksomheden normalt forventer, at den inden for en vis tid vil modtage disse penge og vil være i stand til at bruge dem til sine egne formål. Imidlertid kan et stort antal tilgodehavender true virksomhedens normale funktion: for eksempel hvis det ikke kan foretage løbende betalinger eller tilbagebetale lån, fordi de skyldige penge endnu ikke er ankommet på selskabets konti fra debitorerne.
Typer af tilgodehavender
I moderne regnskab skelnes der mellem flere hovedtyper af tilgodehavender, som revisorer i deres professionelle slang ofte kalder blot "debitorer". Så hvis en kontrakt eller aftale mellem en organisation og dens debitor indebærer, at gælden skal betales inden for 12 måneder, betragtes en sådan gæld som kortvarig. Hvis tilbagebetalingstiden overstiger 12 måneder, klassificeres denne gæld som langvarig.
Derudover skal det huskes, at tilgodehavendet betragtes som normalt i den tidsperiode, der er fastsat i kontrakten. Så for eksempel, hvis vilkårene i aftalen mellem leverandøren og kunden antyder, at gælden skal tilbagebetales inden for en måned fra leveringsdatoen, har leverandøren i løbet af denne måned ikke noget juridisk grundlag for at fremsætte krav mod kunden. Efter udløbet af denne periode forfalder tilgodehavendet imidlertid, og leverandøren har ret til at gå til retten for at indsamle det.
