Bankernes største fortjeneste er forskellen mellem renter på indskud (indskud) og renter på udstedte lån. Derudover genereres yderligere indtægter ved valutakonvertering, provision for betalinger og overførsler, leje af bankceller og pengeskabe mv.
Instruktioner
Trin 1
De fleste af de finansielle transaktioner med penge, værdipapirer, der udføres af enkeltpersoner og juridiske enheder, går gennem banksystemet. Banker udsteder lån, accepterer indskud, foretager valutaveksling, foretager pengeoverførsler, behandler betalinger osv.
Trin 2
Samtidig er banken selv en juridisk organisation med sin egen kapital, omkostninger og overskud. Bankens overskud er en positiv økonomisk værdi ved udgangen af en bestemt periode. Overskuddet føjes til kreditinstituttets kapital og sikrer udbetaling af udbytte til aktionærerne.
Trin 3
For at beregne bankens fortjeneste er det nødvendigt at trække udgifter fra alle modtagne indtægter. Bankens indkomst inkluderer renter og yderligere indtægter. Nettorenteindtægter er overskuddet i form af forskellen i renter på indskud (indskud) og renter på udstedte lån.
Trin 4
Yderligere (eller drifts) indtægter er forskellen mellem driftsindtægter og udgifter. Driftsindtægter er et positivt resultat af transaktioner i værdipapirhandel, tiltrækning af yderligere kapital fra andre organisationer, omvurdering af værdipapirer, fra operationer med valuta og ædle metaller, leje af pengeskabe og pengeskabe, modtagelse af provision for overførsler og betaling osv.
Trin 5
Driftsomkostninger - et negativt resultat af yderligere bankoperationer samt personaleomkostninger, afskrivninger på anlægsaktiver og ejendom, annonceringsomkostninger, kommunikationstjenester, personaleuddannelse og avanceret uddannelse, sikkerhed, fradrag for reservefonde mv
Trin 6
Bankens nettofortjeneste er det resterende overskud efter skat og andre obligatoriske betalinger til statsbudgettet.
Trin 7
Overskuddet fra centralbanker inkluderer desuden den såkaldte seigniorage-indkomst, som genereres ved udstedelse af penge. Dette er forskellen mellem omkostningerne ved fremstilling af en pengeseddel og dens pålydende værdi.