Staten vedtager som enhver økonomisk enhed årligt et budget, der inkluderer indtægter og udgifter. I overensstemmelse med klassificeringen af indtægter og udgifter sørger de for modtagelse af midler i statskassen, omkostningerne ved vedligeholdelse af statsapparatet og opfyldelse af statens forpligtelser. I tilfælde af at indtægtssiden af budgettet overstiger udgiftssiden, taler de om et budgetoverskud.
Centraliseringen af monetære ressourcer i myndighedernes hænder, som det fremgår af økonomernes beregninger, har en negativ indvirkning på de økonomiske enheders aktiviteter. Samtidig omdirigeres midler, der kan bruges til at modernisere produktionen, skifte til nye teknologier og købe udstyr. Derfor er budgetoverskuddet ikke en planlagt værdi, der er fastsat i forberedelsen. Lovgivningen i mange lande i verden forbyder dette eksplicit. Den russiske Føderations lovgivning foreskriver, at budgetter på ethvert niveau: føderalt, regionalt eller regionalt og lokalt udarbejdes og godkendes uden budgetoverskud. Hvis der i løbet af udarbejdelsen af budgettet afsløres et overskud, er budgetprovisionerne med dette beløb forpligtet til at reducere indtægterne i indtægtsdelen fra salg af statsejendom, salg af andre føderale reserver og reserver. For at eliminere overskuddet øges udgifterne i form af subsidier til budgetter på andre niveauer og det beløb, der modtages for at betale statsgælden. Hvis ovenstående foranstaltninger til at eliminere budgetoverskuddet anses for upassende, skal der som regel passende ændringer indføres i skattelovgivningen, og skattesatserne reduceres. Overskuddet vil ikke forekomme. Et utvetydigt positivt fænomen, selvom det dannes i løbet af budgetgennemførelsen i løbet af året. Det kan kun betragtes som positivt, når de påtænkte udgiftsforpligtelser er opfyldt med 100%. I dette tilfælde kan midlerne bruges til at oprette en kontantreserve og til at dække fremtidige udgifter, der planlægges afholdt næste år. I det tilfælde, hvor budgetoverskuddet opstod på grund af underfinansiering og gunstige markedsforhold, tilskriver økonomer ikke et sådant overskud af indtægtssiden over udgifter til positive fænomener. Denne situation kræver hurtig tilpasning og fjernelse af den deraf følgende positive balance mellem offentlige midler.
