Et budgetunderskud er et overskud af budgettets udgiftsside i forhold til indtægtssiden. Med et budgetunderskud har staten ikke nok midler til den normale udførelse af sine funktioner. Ideelt set bør ethvert budgetniveau være afbalanceret. Men der er mange faktorer, der forhindrer dette i at ske.
Instruktioner
Trin 1
Husk, at budgetunderskuddet ikke kun kan være forbundet med ekstraordinære faktorer, for eksempel med forekomsten af naturkatastrofer eller krige, hvis omkostninger ikke kan forventes på forhånd, men også af andre grunde. Et underskud kan f.eks. Opstå i en situation, hvor det er nødvendigt at foretage store statlige investeringer i udviklingen af økonomien, hvilket afspejler væksten i landets bruttonationalprodukt snarere end dets krisetilstand. Generelt er der flere grunde til budgetunderskuddet:
- reduktion af nationalindkomst på grund af den økonomiske krise
- nedsættelse af det punktafgiftsbeløb, som budgettet modtager
- en kraftig stigning i budgetudgifterne
- inkonsekvent finanspolitik for staten.
Trin 2
Husk, at der i lande med et fast beløb i omløb er der to hovedmåder til at reducere budgetunderskuddet - udstedelse af statslån og stramning af skatteordningen. I stater, hvor pengemængden ikke er konstant, er der en anden måde - emission af penge. Denne metode er dog fyldt med accelererede inflationsrater. På nuværende tidspunkt oprettes der med et lignende formål reserver af kommercielle banker, som er koncentreret i Centralbanken og kan bruges til at dække budgetunderskuddet.
Trin 3
Glem ikke, at der under moderne forhold er tre hovedmetoder, der anvendes til at løse problemet med budgetunderskud. Den første antager, at budgettet skal afbalanceres årligt. En sådan politik begrænser imidlertid statens muligheder, hvis dens aktivitet har en kontracyklisk, stabiliserende retning. Lad os overveje et eksempel. En periode med arbejdsløshed er begyndt i landet, derfor falder befolkningens indkomster og dermed skattebetalinger til budgettet. I denne situation skal staten hæve skatter eller skære udgiftsposter. Som et resultat af sådanne foranstaltninger vil den samlede efterspørgsel dog falde endnu mere. Således er det årligt afbalancerede budget ikke kontracyklisk, men procyklisk.
Trin 4
Den anden tilgang forudsætter, at budgettet ikke skal justeres årligt, men i løbet af den økonomiske cyklus. Dette koncept forudsætter, at staten skal have en kontracyklisk effekt og samtidig afbalancere budgettet. Logikken bag dette koncept er enkel: For at forhindre en recession sænker regeringen skatter og øger udgiftsposter, dvs. skaber bevidst et underskud. I den efterfølgende periode - inflationsperioden - stiger skatterne, og de offentlige udgifter falder. Alt dette fører til et overskud af indtægterne over udgifterne, hvilket betyder, at det budgetunderskud, der opstod tidligere, er dækket.
Trin 5
Den tredje tilgang involverer anvendelsen af begrebet funktionel finansiering, dvs. målet for staten er ikke at regulere budgettet, men at sikre en afbalanceret økonomi, som kan opnås med ethvert underskud eller overskud. Bemærk, at det første koncept for budgetstabilisering anvendes i vores land.
