Pengemængden er et sæt betalingsmidler i landets økonomi, herunder mængden af kontanter og ikke-kontante penge. Pengemængden karakteriserer indkøbs-, betalings- og akkumuleringsmidler, der tilhører landets borgere, juridiske enheder såvel som staten som helhed.
Instruktioner
Trin 1
Brug monetære aggregater til at beregne pengemængden. De rangeres efter graden af fald i likviditeten, dvs. konverteringshastigheden til kontanter. I vores land bruges fire aggregater til at bestemme pengemængden.
Trin 2
Enhed М0 består af kontanter i omløb (sedler og mønter), checks samt kontantbeholdninger på virksomheders konti og kontanter. Det skal bemærkes, at den største andel i M0-enheden består af sedler. En check er et dokument, der indeholder en anmodning om, at banken skal betale penge, hvilket er et betalingsmiddel sammen med kontanter. M0-enheden betjener landets kontante omsætning og tegner sig for ca. en tredjedel af pengemængden.
Trin 3
For at beregne M1-aggregatet skal du kende værdien af M0 samt mængden af midler på afviklingskonti for juridiske enheder, fonde fra forsikringsselskaber, "On Demand" -indskud fra befolkningen i forretningsbanker. Denne enhed betjener operationer til salg af BNP, akkumulering og forbrug og fordeling af national indkomst. Nogle økonomer mener, at pengemængden kun består af M1-aggregatet.
Trin 4
I vores land tages der imidlertid hensyn til tidsindskud fra befolkningen i kommercielle banker og statslige kortfristede værdipapirer ved beregning af pengemængden, som sammen med M1-aggregatet udgør M2-monetært aggregat. Tidsindskud er kundernes penge placeret i banken i en bestemt periode. Du kan få dem efter denne periode. I denne forbindelse er denne enheds likviditet lavere end M1.
Trin 5
Enhed M3 inkluderer enhed M2 samt indskudsbeviser og værdipapirer, der handles på aktiemarkedet. Naturligvis kan værdipapirer ikke klassificeres som fuldgyldige penge, men på samme tid kan de omdannes til andre typer penge gennem salg på markedet.
